Hvad vil du sige til at skifte kanal på tv'et ved at trykke dig selv på armen? Eller nappe et spil Tetris i håndfladen? Det lyder måske absurd, men det er ikke langt fra virkeligheden.
Forskere fra Microsoft og Carnegie Mellon University i Pittsburgh har sammen udviklet et armbånd, der projekterer et billede op på armen. Armbåndet er samtidig udstyret med en akustisk detektor, der opfanger hvorhenne på armen man trykker. Voila; armen er omdannet til en slags trykfølsom skærm.
Projektet har fået navnet Skinput. Endnu er armbåndet så klodset, at det ikke egner sig til kommercielt brug. Men det er blot et spørgsmål om tid inden teknologien kan presses ned i en størrelse, så det kan bruges.
Forskerne forestiller sig at armbåndet på sigt kan udstyres med Bluetooth eller Wi-Fi, så trykkene fra Skinput kan sendes til mobiltelefoner, bærbare computere, MP3-afspillere o.m.a.
Du kan se en video af Skinput på Youtube, eller herunder: